Start Kidsvolley
Skole arrangementer
Kurser
Lektionsplanlægning
Skolestævner - lav selv
Novo Nordisk
Nyhedsbrevet




  Printvenlig udgave


Skolestævner - lav selv

Udviklingschef Peter Morell giver her sit bud på, hvor nemt der er, at afvikle skolestævner:

"Min oplevelse er, at Kidsvolley level 1 passer til børn, der aldrig har stiftet bekendtskab med Kidsvolley - og det er nemt at organisere et stævne" og fortsætter: "Stævnet var for elever fra Bh-klassen til 3. klasse. Bh og 1 klasse i første modul og 2.-3. klasserne i andet modul. Hvert modul var på 1½ time. Der var ca. 100 elever i hvert modul til 5 kidsbaner".

Organisationen
1. Eleverne blev delt i 5 hold og placeret med 20 på hver bane

2. På hver bane blev der lavet 5 hold og hver deltager fik en label med sit holdnummer. Kampene blev spillet på den bane, hvor man nu var

3. Herefter blev eleverne samlet om den midterste bane. To hold blev sat til at spille mod hinanden, mens jeg fortalte reglerne undervejs.

På dette tidspunkt var der gået 15 minutter

4. Eleverne spillede nu mod hinanden i deres 5 holdspuljer. I alt 10 kampe á ca. 8 minutter pr. kamp. Jeg havde lavet et kampafviklingsprogram til hver bane 1 mod 2, 3 mod 4, 1 mod 5 etc. Dvs. der blev 5 banevindere og ikke kun en enkelt vinder.

Til hver bane var der en lærer. Det var vedkommende der delte holdene og ledte de første kampe. Efter 5 runder klarede eleverne fra 2. og 3 klasse selv at afvikle kampene. Det skal siges, at lærerne ikke på forhånd havde kendskab til Kidsvolley, men lærte det sammen med eleverne på stedet.

Det kan i starten lyde som en uoverskuelig opgave at gå i gang med. Det er bestemt blevet gjort til skamme. Det var en dejlig oplevelse med glade børn og positive lærere, der med det samme ville gå hjem og bruge det i undervisningen.

Har I lyst til at prøve så bare gå i gang. Jeg er helt sikker på, at den lokale skole vil være helt vild med på at få aktiveret 100 børn på 1½ time med en super aktivitet. Har du brug for råd og vejledning til afviklingen af et skolestævne, er du velkommen til at kontakte mig.

Det anbefales, at der afvikles skolestævner på følgende levels:

• Kidsvolleystævne for BH, 1., 2.  og 3. klasse afvikles på level 1

• Kidsvolleystævne for 4., 5. og 6. kan afvikles på level 1 eller 2

• Kidsvolleystævne for 6. og 7. kan afvikles på level 2, 3 eller 4

Kontakt mig for yderligere oplysninger her >>

Du kan læse om alle de stævner vi arrangerer i samarbejde med Dansk Skole-Idræt her >>






Untitled
   Sitesponsors:  INFORCE - Hostingpartner Synkron - CMS leverandør