Kidsvolley 2.0

Posted in Artikler

391d45802a606be64095bd7b66c67316 XLEt succesfuldt EM på hjemmebane har skabt ny energi i de danske volleyballklubber. Nu satser Volleyball Danmark stort på fremtidens volleyballstjerner med Kidsvolley 2.0. Flere end 900 klubbesøg fra volleyballforbundets konsulenter er vejen.

Flere end 3.000 kidsvolleyspillere render rundt i de danske haller og griber, kaster og slår sig vej ind i volleyballsportens verden. Og i de næste fire år kan kidsspillerne og deres trænere se frem til mange flere besøg fra Volleyball Danmarks konsulenter. 

”Efter EM på hjemmebane kan vi mærke, at der er fornyet energi ude i klubberne. Det er en oplagt mulighed for at sætte mere fokus på Kidsvolley, som har været en af de mest succesfulde satsninger fra Volleyball Danmark gennem tiden. Derfor går vi nu i samarbejde med DIF i gang med Kidsvolley 2.0, som skal give ny energi til klubberne, få flere spillere og flere trænere,” siger Peter Morell, Bredde- og Udviklingschef i Volleyball Danmark.

Volleyballforbundet vil være massivt til stede i kidsvolleyklubberne med flere end 900 klubbesøg i løbet af de næste fire år, som Kidsvolley 2.0 strækker sig over. Kidsvolleyklubberne kan forvente at få besøg af en udviklingskonsulent tre-fire gange om året.  

”Vi skal ud, hvor det sker. Vi kommer ikke med en færdig plan til klubberne og siger ’værsgo – det her skal I gøre’. Vi skal have en snak med klubberne på deres præmisser og høre dem, hvad de vil. Vil de have flere spillere, uddanne nye trænere, eller har de brug for inspiration til træningen? Vi snakker sammen og finder de veje, som passer til den enkelte klub. Og vi starter nu”, siger Peter Morell.

”Vi vil støtte mere tydeligt op om de fantastiske frivillige trænere, som gør et enormt stykke arbejde i det daglige over hele landet. De skal vide, at de kan trække på Volleyball Danmarks viden og erfaringer, og vi virkelig værdsætter det, de gør for dansk volleyballs fremtid.” 

Volleyball Danmark vil i forbindelse med Kidsvolley 2.0 også lave en stor udendørs sommerturnering, som skal være en tilbagevendende event. Samtidig vil Volleyball Danmark udvide og udvikle antallet af samlinger og uddannelsestilbud til kidstrænere og ledere samt genoptage tidligere tiders succesfulde inspirationsture til udlandet.

Kidsvolley har eksisteret i 12 år og er et specialudviklet volleyspil for de 6-12-årige, hvor drenge og piger gradvist lærer de forskellige principper i volleyball. Spillet udvikler sig fra ren bevægelse, til kaste- og gribebevægelser, til volleyballkast og -slag og frem til det færdige volleyballspil.

Besøg kidsvolleys egen hjemmeside her.

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk 

Bredde- og Udviklingschef
Peter Morell
Mob.: +45 2372 2764
pmr@volleyball.dk

Udviklingskonsulenter
Christina Attrup Juhl
Mob.: +45 5192 3254
chr@volleyball.dk

Mads Rosager
Mob.: +45 4260 4218
mbr@volleyball.dk 

Niels Kliim
Mob.: +45 2620 0900
volleyball@lk5.dk

Randi Fechtenburg
Mob.: +45 2929 5871
rfe@volleyball.dk

Sara Lilja Jensen
Tlf.: +45 4326 2718
Mob.: +45 6013 2718
sje@volleyball.dk 

Andre volleysider

volleyball   
VOLLEYBALL DANMARK 
beachvolley 
 
Beachvolley
bedstevolley   
Bedstevolley 

uvolley2

 
UVOLLEY
skolevolley   
Skolevolley 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 
Dette login er udelukkende til administrering af siderne. For stævnetilmelding klik her